BioSphagnum - 

vores verden til forskel

Spagnum


Høst af spagnum kan sammenlignes med fældning af regnskovens træer.


Bevarelse af tørvemøsernes spagnum kan sammenlignes med bevarelse af regnskoven til at binde kulstoffer over tid. Men hvor det gælder for regskoven, hvor bindingen varer i årtier til århundreder, er det for spagnums vedkommende i årtusinder, dvs. en langt længere binding.


Tørvemoserne dækker 3% af klodens arealer og binder omk. 550 GigaT CO2 – næsten det dobbelte af den mængde CO2 der er bundet i jordklodens træer. Alverdens træer har derimod en langt større fotosyntetisk kapacitet og dermed evne til at trække CO2 ud af atmosfæren, men med et turn over på årtier til få århundreder.


CO2 har været en fast bestanddel af atmosfæren fra jordklodens dannelse til i dag. Ved jordens opståen var hovedbestandelen af atmosfæren CO2, nitrogen og vanddampe. Hvor CO2 har været en del af atmosfæren i godt 4 milliarder år, har det for O2 (ilt) kun varet 100-200 millioner år, netop i den tidsperiode hvor fotosyntesen har fundet sted.


I dag består den atmosfæriske luft primært af ilt (O2 21%) og nitrogen (78%) og mindre end 1% vanddampe, hertil kommer små mængder af argon, metan - og CO2.

Fotosyntesen

 - Energi (sollys) + 6 H2O (Vann) + 6 CO2 (Karbondioksid) = C6H12O6 (Sukker) + 6 O2 (Oksygen)

Sol + 6 H2O + 6 CO2 = C6H12O6 + 6 O2


Fotosyntesen har givet os en atmosfære


Fotosyntesen antages at have udviklet sig gennem fotosyntetiserende mikroorganismer (planteplankton) og bakterier i havet og er nu en aktiv del af alle planter.


Fotosyntesen har forårsaget, at vi har en atmosfære med ilt (O2). Samtidig produceres sukkerstoffer (stivelse). Grundstrukturen C6H12O6 er ophav til en række forskellige sukkerarter og er igen grundlæggende for proteiner og lipider og dermed menneskets arvemasse og biologiske funktioner.


Fotosyntesen gennem de seneste 200 millioner år er årsagen til, at CO2 er stærkt reduceret og (næsten) forsvundet fra atmosfæren.


CO2 måles i ppm. Gennem de seneste 1 million år har den ligget stabil – med svingninger omkring 250 ppm.

De seneste 60-70 år er den steget til nu 420 ppm dvs. en stigning med 1-1,5% pr år, og faktisk med let acceleration. Nuværende CO2 niveau er på højde med niveauet for 5-6 millioner år siden.


Man taler om CO2 i det lange kredsløb og det korte kredsløb.


Visualisering af Fotosyntesen ift. brug af BioSphagnum

CO2 regnskab (årlig): 

Frigivelse: naturlig frigivelse 0,4 GT + Afbrænding (olie+gas+kul) 7,8 GT = 8,2 GT


Deponering: Oceanerne 1,6 GT + Grundfjeld 0,2 GT = 1,8 GT

1 GT = 1 gigaton = 1.000.000.000.000 kg


= 1.000.000.000 T  

= 1.000 millioner T

= 1 milliard T.

Danmark udleder (2019)


30 mil. T Co2 svt 5T pr. indbygger, svarer til ca. 0,4% af verdens udledning, vi udgør ca. 0,1% af verdens befolkning.


Vi udleder en faktor 4 mere end gns.

Verden udleder 7,8 GT = 7,8 milliarderT = 7.800 millioner T

Det lange kredsløb (1.000 - mill. år)


Når alger, plankton og plantematerialer og andre fotosyntetiderende mikroorganismer dør og lægger sig på havbunden, kan det blive fanget under et sedement lag, og over lang tid og under visse tryk og temperaturforhold dannes olie/naturgas, som samles i lommer under ikke permeable sedimentlag. Denne proces tager tusinder/millioner af år. Tilsvarende dannes kul på landjord af planterester og ikke mindst spagnum, som er fanget i jordlag og dannet under passende temperatur og tryk.


Denne cyklus foregår til stadighed og har været i balance frem til for 100 år siden, men pga. afbrændeng af kul, olie og naturgas er den lange cyklus kommet stærkt ud af ballance.


Den industrialiserede udvikling i verden de seneste 2 – 300 år er sket på bekostning af et enormt stort forbrug af energi, først træ og kul i dampmaskiner, det seneste århundrede suppleret med olie og naturgas. Et energiforbrug som har været med accelererende hastig stigning over de seneste 50 – 70 år primært pga. tiltagende velstand i større og større dele af jordklodens befolkninger, og med en samtidig stor befolkningstilvækst med en 4 dobling over seneste 100 år til nu omkring 8 milliarder mennesker, alle med ønske om de goder den moderne udvikling har ført med sig. 


I ligevægt bindes 0,2 Gton C i grundfjeld + 1,6 Gton i havene, og 0,4 Gton frigives naturligt via vulkansk aktivitet via udvaskning fra jordlag og efterforskydninger i kontinentalpladerne. Via afbrænding af olie + naturgas + kul udledes 7,8 Gton C.


Vores brug af olie, naturgas og kul har dermed skabt en negativ ubalance på 6,8 Gton C pr. år.

Det korte kredsløb


I det korte kredsløb cirkulerer kulstof (CO2) mellem levende organismer og puljerne ved jorden, i atmosfæren og havene. Rotationstiden er fra uger til år, for græssernes vedkommende fra uger til måneder, for skovens træers vedkommende fra få årtier til flere århundreder. Biomassen af alle planter og dyrarter komposteres/nedbrydes og alt kulstof frigives til CO2.


Spagnummossen hører umiddelbart til i det korte kredsløb, men da den ikke gennemgår en kompostering har den en særstatus, som rækker ind i det lange kredsløb.


Den levende spagnummos vokser i de øverste cm. Hvert år vokser der et nyt lag hen over den gamle spagnum. Spagnumtykkelsen kan dermed være mange meter, og dermed repræsentere århundreder til årtusinders hengemt CO2. Over yderligere 10.000  - 100.000 år kan der under de rette temperatur, tryk og overfladeforhold dannes brunkul og senere stenkul og dermed en mere permanent CO2 lagring.


Ved brydning af den levende svamp i overfladen vil spagnum nedbrydes og blive til CO2 + H2O over 1 – 2 år.


Vi mennesker kan alene agere i det korte kredsløb, idet det lange kredsløb kører over tusinder til millioner af år, dette set i lyset af menneskehedens i denne sammenhæng korte historie på 70.000 – 100.000 år. Vi kan alene være bevidste om at forsøge ikke at interferere med det lange kredsløb eller inteferere i mindst mulig omfang, dvs undgå afbrænding af fossile brændstoffer og i særdeleshed ophøre med brugen af spagnum. Der finder i dag sufficiente alternativer. 

BioSpagnum er et af alternativerne, et materiale der består af fibre fra planter med en 1 års cyklus eksempelvis græsarter, som i dag er restprodukter - fra 'jord til bord' principet, dvs. et markant ændret CO2 regnskabet.


Alternativt bruges diverse komposterings produkter, som jordforbedring.

Spagnum

Spagnum planter

Sphagnum (eller spagnum) – et ældgammelt vækstmiddel


For at blomster, grønne planter og udvalgte buske og træer kan gro, giver vi dem luft, fugt, næring og energi bl.a. ved hjælp af spagnum, som er en meget særegen ældgammel og værdifuld naturtype.


Spagnum gror i moser
Mosser er et rige for sig bestående af et utal af forskellige arter (over 30.000) heraf omkring 600 i Danmark. Tørvemosser er gule, grønne, røde eller brunlige planter, som gennem mange år danner tørv især i kalkfattige moser. Dette tørv er i dag kendt som sphagnum (spagnum) (Sphagnum palustre) og er karakteristika ved de områder, vi kender som høj- og lavmoser og, som er vådområder med meget lidt næringsindhold og et surt miljø, dvs. jord hvor pH er mellem 4,5 og 6. Spagnum mosser er specialiserede til netop disse biotoper.


En vandsugende evne
Mosser er rodløse og kan derfor ikke optage vand og næringsstoffer via rødder; alt optages over hele planten. Dette giver mosserne deres evne til at svulme op ved optagelse af vand i lighed med en svamp, der fyldes med vand, og som kan afgive det hen over tid efter behov.


Mosser tager tid
Mosser gror langsomt med få cm om året, og da de ikke har nogen ledningsevne som karplanter, bliver planterne ikke særlig høje - typisk 5-10 cm. Her gror typisk planter som tranebær, den insektædende art rundbladet soldug og træer som dunbirk, rødgran og skovfyr.


Spagnum er det materiale, der efterlades, når mosplanten dør. Mos vokser opad helt som alle andre planter, men samtidigt dør planten nedefra, og det døde organiske stof, der tidligere var mosplanten, kalder vi spagnum.

Det organiske materiale kaldet spagnum bruger vi i dag som vækstmedie og jordforbedringsmiddel i gartnerier og i haven.


Inden for de sidste 10-15 år har fjærkræbranchen ligeledes udnyttet spagnums gode egenskaber mht. absobering af fugt og et stabilt pH til optimering af dyrevelfærd. Stabilisering af pH forhindrer ætsninger af kyllingernes trædepuder, som har været en stor udfordring i branchen. 


Spagnum – og de mange fordele
Spagnum har en enestående evne til at holde på og suge vand, bevare en konstant pH værdi samt regulere for mikroorganismer. Alle disse egenskaber skyldes indholdet af fibermaterialer og forskellige molekylestrukturer, såkaldte lignin lignende phenoler.


Fiberindholdet i spagnum består af forskellige polysaccharider, hvoraf de to vigtigste er et pektinlignende stof kaldet sphagnan samt cellulose. De lignin lignende phenoler indeholder carboxylsyregrupper, der giver den den pH-kontrolerende egenskab og den mikrobielle håndtering. Vi kan sammenligne fibermaterialet med pektin i gele og phenolerne med atamon i syltetøj.


Sphagnum kan faktisk benyttes mod infektioner i sår.


Grundet planternes langsomme vækst og det sure miljø tager det mange hundrede år for mosserne at producerer spagnum - og spagnum i en højmose kan sagtens være tusind år gammel. Højmoser dannes derfor ikke på en studs. Spagnum mosserne optager og lagrer carbon og er en stor brik i C-kredsløbet (Kulstofkredsløbet).


Kendte moser i Danmark
Varnæs Stormose, Frøslev Mose, Tinglev Mose (alle i Sønderjylland), Vallensgård Mose, Udkæret (Bornholm), Kongemosen på Midtsjælland og Lille Vildmose og Store Vildmose i Nordjylland.


Store og Lille Vildmose udgjorde oprindeligt 7.000 ha og er/var to af Europas største højmoser. I dag er der kun omk. 1.800 ha tilbage. Lille Vildmose er i dag fredet naturreservat, hvorimod der stadig høstes spagnum fra Store Vildmose.

Fakta


  • Én kubikmeter sphagnum indeholder ca. 50 kg rent kul svarende til 166 kg kuldioxid.
  • Når vi bruger en kubikmeter sphagnum i haven, vil der udledes 166 kg kuldioxid de næste par år.
  • Et dansk gennemsnitsgartneri forbruger mellem 5.000 og 10.000 kubikmeter sphagnum svarende til en udledning af 1 mill. kg kuldioxid pr. år.
  • I Danmark er der 50 - 100 drivhuse (gartnerier) i den størrelse.
  • 50.000 tons kuldioxid fra danske drivhuse
  • Alene fra brugen af sphagnum.